Den 35-årige mand, som mandag aften opførte sig truende på Den Gyldne Hane i Nexø, blev tirsdag eftermiddag anholdt i Rønne.
Anholdelsen skete ved 16.15-tiden, efter politiet var blevet tilkaldt til en voldsepisode i Tornegade. Her havde en mand overfaldet en håndværker.
Da politipatruljen nåede frem, viste det sig at gerningsmanden var den eftersøgte.
"Den 35-årige er uden fast bopæl. Hans sidste faste adresse var Rønne Arrest, hvor han indtil for nylig afsonede en voldsdom," siger vagtchefen hos Bornholms Politi.
Den 35-årige ventes fremstillet i grundlovsforhør onsdag, sigtet for trusler om vold, vold og forsøg på at modsætte sig anholdelse samt trusler mod en politibetjent.
Bjarne HansenLæs også:
Voldsom værtshusgæst i NexøFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.