NFS mangler 150 mio. kr.

AF Bjarne Hansen / Mandag 30-11-09 - 14:52

Nordic Ferry Services A/S i Rønne, hvor Bornholmstrafikken og Clipper Group hver ejer 50 procent, har haft en negativ og utilfredsstillende udvikling i 2009.

For året som helhed forventes Bornholmstrafikkens andel af resultatet i selskabet således at blive et tab i størrelsesordenen 25 mio. kr. Det forventes desuden, at det bliver nødvendigt, at gennemføre ekstraordinære nedskrivninger og hensættelser i størrelsesordnen 100 mio., hvoraf Bornholmstrafikkens andel udgør 50 mio. kr.

Det samlede tab for Bornholmstrafikken A/S vedrørende denne aktivitet forventes således at udgøre i størrelsesordenen 75 mio. kr. i 2009.

Baggrunden for den negative resultatudvikling er vanskeligheder i forbindelse med opstarten af Samsøruten, som har medført væsentlige ekstraomkostninger.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU