Rumraket opsendes 1. juni

AF Bjarne Hansen / Søndag 7-2-10 - 08:53

Danmarks første rumraket forventes at blive opsendt fra et stort havområde på 20 x 35 sømil øst for Bornholm kl. 04:00 den 1. juni.

Området er normalt er udlagt til øvelsesområde for Søværnet, men Kristian von Bengtson og Peter Madsen har fået Søfartstyrelsen tilladelse til at opsende deres første forsøgsraket der.

Opsendelsen i år er foreløbigt blot en test af raketten, men allerede om få år forventer de to ingeniører at være klar til den bemandede rumfart.

Der er dog mange ting som kan forsinke opsendelsen. Vejret skal være fint, og skibsfarten - ikke mindst fritidssejlere skal respektere den aflukkede zone. Selve opsendelsen skal ske efter de samme retningslinjer som ved Søværnets øvelser.

"Vi håber at bl.a. at Bornholms Marinedistrikt vil få lyst til at støtte operationen med f.eks. afsøgning af området for skibe med radar - eller andre ting de selv kan have nytte af at øve til gavn for deres eget arbejde," siger Peter Madsen til Bornholm.nu

Specialbygget fartøj
Opsendelsen sker fra vandet - på et specialbygget katamaranfartøj - men omfatter også andre fartøjer til at fiske raketten op, når den igen er landet i havet med en faldskærm. Håbet er, at raketten vil nå op i stratosfæren, som strækker sig fra 12 km til 40 km højde. Nøjagtigt hvor højt vides først, efter rakettens motor har været prøvekørt på jorden.

HEAT 1X
Raketten der skal opsendes hedder HEAT 1X. Den bærer en nyttelast i form af et rent dansk designet rumskib, som er døbt "Tycho Brahe". Rumskibet har form som en stor læbestift, og har en glaskuppel forrest, hvor de to opfindere planlægger, at astronauten skal kikke ud. Peter Madsen er selv kandidat til den første bemandede tur.

"Vi bygger altså lige nu bare et ni meter langt eksperiment, som kan sende en dukke op i stratosfæren - men på længere sigt - når alle fejl er luset ud og det fungerer, er det ganske rigtigt planen at prøve selv. Det bliver meget spændende" siger en tilsyneladende fattet Peter Madsen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Mandag 8-6-26 - 21:39 Ældre dieselbusser giver ekstraregning til BAT
NYHEDER 8.6.26 21:39

Ældre dieselbusser giver ekstraregning til BAT

LIVSSTIL 9.6.26 05:29

Urinens farve kan afsløre væskemangel

I sommervarmen er det vigtigt at få nok væske. Kroppen sender ofte tydelige signaler, hvis du drikker for lidt
LIVSSTIL 9.6.26 04:07

Lad ikke haveprojekterne ødelægge sommerferien

Sommeren skal også bruges til afslapning, selv om der står projekter på to-do-listen
NYHEDER 8.6.26 23:43

Bornholms biblioteker vil være borgernes AI-kompas

Fokus er på kritisk tænkning, etik og lige adgang til kunstig intelligens
NYHEDER 8.6.26 16:56

RVV: Fjernvarme er billigere end varmepumpe

Beregninger viser, at et standardhus kan spare omkring 3.400 kr. årligt ved at vælge fjernvarme
NAVNE 8.6.26 15:24
NYHEDER 8.6.26 11:41

Kommune undgår milliontab ved fjernvarmeovertagelse

BEOF overtager nødlidende Pedersker Fjernvarme
NYHEDER 8.6.26 11:31

Underskud hos Oluf Høst Museet

Fonden bag museet gik fra overskud til minus i 2025
NOTER 8.6.26 11:23

Bornholms Ismejeri fortsætter med røde tal

Underskuddet blev mindre i 2025, men bundlinjen er fortsat negativ
NYHEDER 8.6.26 10:15

Flere fartsyndere fanget i weekendens kontroller

Bilist kørte 103 km/t på Grammegårdsvej ved Aakirkeby
NYHEDER 8.6.26 10:12

Politiet bjærgede drivende jolle ved Gudhjem

Anmeldelse om ubemandet fartøj viste sig at være et vrag
NYHEDER 8.6.26 10:10

Politiet rykkede flere gange ud til værtshus i Allinge

Klage over høj musik og uenighed mellem gæster gav natligt politiarbejde
NYHEDER 8.6.26 10:09

Tyv brød ind i bil i Klemensker

Kontanter stjålet efter hærværk mod parkeret køretøj