En 34-årig mand fra Falster blev natten til fredag anholdt, efter han havde begået indbrud i modebutikken Deres på Store Torv i Rønne.
Manden, der er prøveløsladt, knuste kl. 02:13 en rude i indgangsdøren med en skovl, og stjal 25 par cowboybukser, som han gemte i Antoniestræde.
Ud fra billeder fra overvågningskameraet kunne et par betjente kl. 03:45 genkende den 34-årige, da han gik på Store Torv - og han blev anholdt, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.
Den 34-årige ventes fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.