Folketingsmedlem Joan Erlandsen (V) er delvis tilfreds med at fiskerne nu må lande Østersølaks på op til 6 kg.
Hun vil dog fortsat arbejde for, at også større laks må landes, hvis det viser sig, at fedtet med dioxin kan skæres fra, inden laksene havner hos forbrugerne.
Joan Erlandsen roser forbrugerminister Lars Barfoed for at have formået EU til at acceptere, at vægtgrænsen blev hævet fra 4,4 kg til 6 kg.
- Det er utrolig positivt at have en minister, der i den grad arbejder på at opnå en for alle parter fornuftig løsning. Tilbage står dog stadig, at der skal arbejdes for, at landene omkring Østersøen for samme betingelser for laksefiskeriet, siger Joan Erlandsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.