Tre mænd sigtet efter slagsmål

AF Bjarne Hansen / Lørdag 16-4-11 - 06:31

Kort før midnat fredag fik politiet anmeldelse om masseslagsmål på gaden ved Café 18 i Krystalgade i Rønne.

Det oplyser vagtchef Søren Sørensen hos Bornholms Politi.

”Anmeldelse lød på at mange var i slagsmål - op til 12 personer. En patrulje susede til stedet, men fandt ikke noget igangværende slagsmål. Derimod fandt kollegerne to 20-årige mænd fra Rønne med småskrammer, og tydelige tegn på, at de havde været i klammeri.

Desuden viste det sig, at en 42-årig mand fra Rønne var taget ud på skadestuen på Bornholms Hospital for at få behandling for nogle småskrammer i ansigtet.

Ingen af dem ville anmelde sagen, men de er alle tre sigtet for slagsmål på offentlig gade,” siger vagtchefen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU