Skifteretten er mandag blevet bedt om at opløse rederiet NeKo Seaways ApS, som i flere år har arbejdet på at indsætte en bilfærge mellem Nexø og Kolobrzeg i Polen.
NeKo Seaways ApS er ifølge det centrale virksomhedsregister under tvangsopløsning.
Rederiet, der har en række lokale anpartshavere og adresse på Sdr Hammer 2 C, Nexø, købte for nogle år siden færgen "Odin Baltica" af et polsk værft for knap 41,1 mio. kr. Færgen kunne tage op til 275 passagerer og 50 biler, men kom aldrig i drift, fordi NeKo Seaways ikke kunne skaffe pengene.
Bag etableringen af rederiet i 18. april 2005 stod tidligere Helge Rosted Hansen i Nexø, der på et tidspunkt både var bestyrelsesformand og direktør.
Helge Rosted Hansen blev for et år siden erklæret personlig konkurs.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.