Branden i en lejlighed på Rosenvej i Rønne onsdag aften var så kraftig, at tre familier har måttet genhuses, oplyser Bornholms Politi.
Branden opstod i en lejlighed på 1. sal kort før kl. 23, og lejligheden udbrændte totalt, mens der skete store skader på opgangen og to andre lejligheder tog også skade.
I lejligheden, hvor branden opstod, boede seks personer, og yderligere fem personer fra de andre lejligheder måtte genhuses af Bornholms Beredskab.
Bornholms Politi skal i løbet af torsdagen forsøge at klarlægge årsagen til den voldsomme brand.
Bornholms Brandvæsen fik slukket ilden i løbet af et par timer, men har af hensyn til risikoen for genantændelse holdt brandvagt hele natten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.