Insepa A/S, der er holdingselskabet bag blandt andet A. Espersen A/S i Rønne, fik sidste år et overskud på 33 millioner kroner efter skat mod 5 mio. kr. i 2010.
Resultatet betegnes derfor som tilfredsstillende og er især præget af gode resultater i færdigvaredivisionen og emballageselskaberne samt fremgang i filetproduktionen.
Omsætningen er samtidig steget fra 2,3 milliarder kr. i 2010 til knap 2,5 mia. kr. i 2011.
Med hensyn til 2012 forventes et positivt resultat på linje med resultatet i 2011. Der forudses yderligere forbedringer i EspersenGruppen, men lavere aktivitet i Beck Pack Systems og Cartolit, idet den globale efterspørgsel efter hvidfisk synes at have stabiliseret sig, oplyser koncernchef Klaus B. Nielsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.