Pilot må ikke flyve i Europa

AF Bjarne Hansen / Fredag 21-9-12 - 09:15

Den 38-årige mexicanske pilot, der lørdag styrtede ned med sit Learjet privatfly ved Arnager, har ikke certifikat til at flyve i Europa.

”Han fløj uden at have det rette flycertifikat og flyet var ikke rigtigt indregistreret. Han må ikke flyve i europæisk luftrum med det certifikat, han har,” oplyser politikommissær Peter Jørgensen.

Mexicanerne bliver fredag middag fremstillet i grundlovsforhør in absentia, da hans tilstand efter styrtet er, så han ikke kan være til stede.

Anklagemyndigheden vil kræve den 38-årige pilot varetægtsfængslet, sigtet for at have udsat andres liv for fare, fordi der var en 27-årig polsk passager på flyet.

Begge slemt skadet
Ulykken skete kort før kl. 13:40, da flyet, der kom fra Flugplatz Strausberg øst for Berlin, var under indflyvning til Bornholms Lufthavn.

Begge mænd blev frigjort fra det forulykkede fly og i helikoptere bragt til Rigshospitalet i København.

Efter ankomsten blev det oplyst, at den polske passager var ved bevidsthed og uden for livsfare. Den mexicanske pilot pådrog sig et åbent kraniebrud, men er nu uden for livsfare.

"Han er faktisk kommet sig særdeles godt efter ulykken, men stadig for svag til at kunne deltage under grundlovsforhøret," siger Peter Jørgensen.

Bedrageri
Mexicaneren er også blevet sigtet for bedrageri, fordi han i forbindelse med et tidligere besøg i Bornholms Lufthavn tankede brændstof for 30.000 kroner og betalte med et ugyldigt kreditkort.

Ifølge politiet nægter den 38-årige mexicaner sig skyldig i alle sigtelser.

Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt.


Læs også:
Forulykket fly undersøges
Tysk jetfly styrtet ved Arnager



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 9-6-26 - 16:39 BRK: Antallet af demensramte kan stige til over 1.400
NYHEDER 9.6.26 16:39

BRK: Antallet af demensramte kan stige til over 1.400

NYHEDER 10.6.26 00:13

Døde træer skal forbedre forholdene i Grødby Å

Bornholms Regionskommune har godkendt naturprojekt ved Aakirkeby
NYHEDER 10.6.26 00:10

Ubesatte stillinger giver overskud i tandplejen

Rekrutteringsproblemer efterlader 1,2 millioner kroner i kassen
LIVSSTIL 10.6.26 00:03

Ferie var en luksus for de få

For mindre end 100 år siden havde de fleste danskere slet ikke ret til ferie
NYHEDER 9.6.26 22:26

Plejeområdet forventer overskud på 2 mio. kr.

Hjemmepleje og plejecentre peger samlet mod mindreforbrug i 2026
NYHEDER 9.6.26 22:13

Bornholms Brandvæsen mangler dagberedskab i Nexø

Rekrutteringskampagne skal skaffe flere brandfolk til dagtimerne
NYHEDER 9.6.26 16:29

M/F Povl Anker indsat fire gange siden nytår

Erstatningsfærgen sikrede trafikken efter aflysninger af hurtigfærger
NYHEDER 9.6.26 15:50

Nyt krematorium i Rønne må vente på ministerier

Menighedsrådet afventer svar om røggasfiltre og miljøgodkendelse
DØDSFALD 9.6.26 15:40
KULTUR 9.6.26 15:31

Over 27.000 besøg på Hjorths Fabrik

Keramikmuseet tiltrak tusindvis af gæster
NYHEDER 9.6.26 11:29

Næsten 129.000 besøg på Bornholms Museums afdelinger

Museerne tiltrak gæster til historie, kunsthåndværk og landbrugsliv i 2025
DØDSFALD 9.6.26 09:58
DØDSFALD 9.6.26 09:17
LIVSSTIL 9.6.26 09:10

15. juni markeres Genforeningsdagen

I år er det 106 år siden, Sønderjylland vendte tilbage til Danmark efter folkeafstemningen i 1920