Finansmanden Ole Almeborg skal have særbehandling, hvis han kan skaffe nye arbejdspladser til Bornholm.
Dét mener Regionslistens Annelise Molin.
Almeborg har investeret i Hasle Klinker A/S og købt den tidligere klinkefabriks bygninger på lejet grund. Men et flertal i Regionsrådet vil ikke overdrage en lejekontrakt med særlige vilkår om billig arealleje til selskabet.
- Om en årlig leje er på 50.000 kr. eller 150.000 kr. er efter min opfattelse fuldkommen ligegyldig, hvis der kan skabes arbejdspladser på Bornholm.
Vi bør støtte vores erhvervsliv så langt vi kan og ikke blive ved med at lægge dem hindringer i vejen ved at pålægge store skatter, afgifter og areallejer, skriver Annelise Molin i en pressemeddelelse.
ProduktionskravMolin hæfter sig ved, at bygninger og areal har ligget hen i mange år, uden at det er lykkedes at få en virksomhed i gang i området.
Årsagen er, at den billige arealleje forudsætter, at produktion skal benytte områdets råvarer, det vil sige ler til klinkeproduktion.
- Det er netop omstilling til andre produktioner, Bornholm har brug for i disse år, til at afløse det som ikke længere er konkurrencedygtigt. Derfor burde enhver hilse Ole Almeborgs ønskede produktion af færdige badeværelseselementer yderst velkomment, og gøre hvad der er muligt for at understøtte det, skriver Molin.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.