Fem på hospital efter trafikuheldAF Bjarne Hansen / Lørdag 24-7-10 - 16:48Der skete lørdag ved 16-tiden et trafikuheld på Segenvej, da to biler stødte sammen. Fem personer blev i tre ambulancer bragt til behandling på Bornholms Hospital i Rønne. Uheldet skete ved Skovgårdsvej nogle kilometer før Almindingen, øst for Ringeby, da en 57-årig mand, som var alene i bilen, kørte ud fra Skovgårdsvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Hans bil ramte en bil, ført af en 39-årig kvinde, som i sin bil havde mand og to børn, som kørte ad Segenvej i retning fra Ringeby, oplyser vagtchefen. Alle involverede i uheldet er bosiddende ovre, og på ferie på Bornholm. Bjarne Hansen Sidste Alle fem er udskrevet fra hospitalet efter skadestuebehandling, oplyser politiet. Den 39-årig kvinde havde pådraget sig lårbensbrud. (Opdateret 26.07.2010 kl. 12:07) FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu. © Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |