TR Granit A/S med i fusion

AF Bjarne Hansen / Fredag 1-4-11 - 14:04

TR Granit A/S og Stenex A/S fusionerer, og den fusionerede virksomhed vil være eneste producent af den unikke og meget efterspurgte bornholmske granit.

Virksomheden, der bliver en del af DS Europe ApS, bliver Danmarks største leverandør af indendørs og udendørs natursten.

Indehaver af TR Granit A/S, Torben Enøe Rasmussen, siger: "Med fusionen bliver vi den største danske totalleverandør i branchen."

Den fusionerede virksomhed vil i en overgangsfase blive videreført under navnet Stenex/TR Granit A/S. Virksomhedens nye navn vil blive præsenteret i løbet af kort tid. Den fusionerede virksomhed vil få afdelinger i henholdsvis København, Århus, Nørre Snede samt på Bornholm. Torben Enøe Rasmussen bliver aktionær i det nye selskab.

DS Europe-koncernens andet datterselskab, Danske Stenhuggerier A/S, fortsætter uændret. DS Europe-koncernen vil efter fusionen beskæftige ca. 160 medarbejdere.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.